Ledelsesfilosof og 

erhvervspsykologis rådgiver 

Tanker ud af boksen.

Fra teori til filosof 


Ledelse er ikke en disciplin, der kan presses ned i faste teorier eller universelle modeller. Min ledelsesfilosofi adskiller sig ved at fokusere på det filosofiske frem for det teoretiske. Hvor mange taler om mennesket i lederen, ser jeg et større behov for at udforske, hvordan vi som ledere bærer os selv – og de unikke valg, vi træffer, baseret på kontekst, relationer og formål.


Der findes ikke en one-size-fits-all-ledelsesteori. Teorier kan give inspiration, men de kan ikke i sig selv omfavne de tre vigtigste elementer i ledelsesgerningen:


1.Relationen – Hvad kan relationen mellem leder og medarbejder "tåle" i nuværende situation? 

2.Konteksten – Rammerne, vi leder indenfor. Ledelse i et roligt kontormiljø kræver noget helt andet end ledelse midt i en krise med liv på spil.

3.Formålet – Hvad ønsker vi at opnå? Er målet at stoppe en uhensigtsmæssighed, at skabe refleksion, at motivere til handling – eller noget helt fjerde?


En filosofi, der fremmer refleksion og ansvar


Min tilgang handler om at skubbe ledere til at tænke dybere over, hvordan de navigerer i disse tre elementer. Det handler ikke kun om at kunne lede, men om at lede med intention, refleksion og integritet.


Ved at træde væk fra teorierne og dykke ned i filosofien hjælper jeg ledere med at finde deres egen vej. Det kræver mod at stille spørgsmål som: Hvem er jeg som leder? Hvad ønsker jeg at opnå? Hvordan møder jeg de mennesker, jeg leder, og den kontekst, jeg leder i?


Derfor er min tilgang unik

Filosofisk dybde: Min ledelsesfilosofi tager udgangspunkt i de dybere spørgsmål, der driver ledelse – ikke i modeller, der sjældent passer til virkelighedens kompleksitet.

Praktisk relevans: Filosofien er ikke en abstraktion, men en måde at forstå og handle i de unikke situationer, ledere står i hver dag.

Global erfaring: Jeg har rådgivet ledere og organisationer i over 35 lande og ved, at ingen to situationer eller ledelsesopgaver er ens.

Forfatterens perspektiv: Som forfatter til flere bøger om compassionfokuseret ledelse giver jeg ledere værktøjer til at forene filosofi og praksis.


Lad os finde din vej som leder


Ledelse er ikke noget, man bare gør. Det er en måde at være i verden på, hvor man konstant balancerer mellem relationer, kontekster og formål. Vil du udforske, hvordan din ledelse kan styrkes gennem refleksion og filosofi, så lad os tage en samtale.

Min Ledelseshistorie – Baggrunden for Filosofien

Min tilgang til ledelse er ikke kun formet af teori, men af en omfattende karriere på tværs af sektorer, organisationer og kontekster. Med erfaring fra både private, offentlige og internationale miljøer har jeg fået en unik indsigt i ledelsens kompleksitet og de udfordringer, der følger med.


Gennem årene har jeg haft fornøjelsen af at indtage følgende roller:


•Koncerndirektør HR i en international olievirksomhed med en omsætning på over 60 milliarder kroner, hvor jeg arbejdede med at udvikle ledelse og organisationer i en global kontekst.

Administrerende direktør for Fjord&Bælt og Naturama, hvor jeg kombinerede naturformidling og bæredygtighed med stærk organisatorisk ledelse og teamudvikling.

Leder i forsvaret, hvor jeg lærte at lede under pres og i komplekse, ofte udfordrende, situationer.


Denne erfaring har givet mig et dybt indblik i, hvordan relationer, kontekst og formål former ledelsesgerningen. Det har også gjort det klart for mig, at der ikke findes én universel opskrift på god ledelse. I stedet skal ledelse være en refleksiv praksis – tilpasset de mennesker, situationer og mål, man arbejder med.


Min erfaring spænder over rådgivning i mere end 35 lande, facilitering af komplekse processer i organisationer, og arbejdet med at skabe balance mellem trivsel og resultater. Det er denne unikke kombination af praksis og refleksion, der danner grundlaget for min ledelsesfilosofi.


Jeg deler min viden og mine erfaringer i mine bøger om compassionfokuseret ledelse og gennem rådgivning og sparring med ledere og organisationer, der ønsker at tænke ud af boksen og finde deres egen vej.